Oremandsgård

Alfred Hage opførte hovedbygningen 1869-70. Arkitekt var Johan Schrøder, som var inspireret af fransk slotsstil. Bygningen brændte 1933 hvorefter en mere beskeden bygning blev opført med Mogens Clemmensen som arkitekt.

cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

Det er uvist, hvordan ejerforholdene var i middelalderen. Lavadelsmanden Peder Bekere skøder 1356 "Ormæhowet och Ormæhowedhs Fang, som er i Gedhærudh och Pykby" til kronen. Om hele området har været krongods lige siden 1356, vides ikke, men 1651 ejer kronen det, og 1602 omtales det, at Peder Nielsen som birkefoged i Jungshoved birk bor på "Ofvermandtsgård".


Oremandsgård
1602-1761	Oremandsgård var krongods og dens gamle hovedbygning blev afbrændt af svenskerne 1658-60. Godset blev under Frederik IV lagt under Vordingborg Rytterdistrikt i Jungshoved len.
1761-1785	Sammen med Jungshoved blev Oremandsgård overladt til Frederik V's yndling kammerherre Henrik Adam Brockenhuus, som senere også erhvervede Nysø. Oremandsgård er herefter underlagt Nysø.
1785-1795	Niels Lunde Reiersen overtager godset. Den ugifte københavnske rigmand, fabrikant og skibsreder købte også Lilliendal og Høvdingegård 1785. 1783 havde han købt godserne Nysø, Jungshoved og Oremandsgård og han trak sig samtidig tilbage fra forretningslivet p.gr.a. svagelighed. Han testamenterede 1793 sin formue til den Reiersenske Fond, der skulle tjene til "Manufakturvæsenets og Industriens Udvidelse og Forøgelse" i hovedstaden og provinsen.
1795-1803	Hans Petersen købte Oremandsgård ud af boet for 50.000 rdl. og drev gården som selvstændigt gods.
1803-1824	Sønnen kancellisekretær Peter Benedikt Petersen arvede godset og udvidede ved køb af Engelholm.
1824-1846	Petersens arvinger solgte de 21 tdr. hovedgårdstakst og bøndergods for 210 tdr. hartkorn til Peter Nicolaj Arboe. Da han døde 1827, drev enken Anne Cathrine Collett godset videre.
1846-1860	Hendes bror Peter Collett arvede godset. Han blev svensk-norsk minister i Konstantinopel.
1860-1872	Konsul Peter Anton Alfred Hage købte godset af dødsboet for 424.000 rdl. og drev det til sin død. Han drev købmandsvirksomhed i København og havde tjent mange penge. Han var nationalliberal politiker fra den grundlovgivende forsamling og til sin død, fra 1868 valgt til Folketinget i Roskilde.
1872-1919	Sønnen kammerherre, hofjægermester Alfred Peter Anton Hage arver godset. Han blev valgt for Højre til Folketinget i Præstøkredsen og blev senere kongevalgt medlem af Landstinget. Han blev landbrugsminister i ministeriet Hørring 1897-1900, og blev senere den første formand for Dansk Naturfredningsforening.
1919-1963	Christoffer Friedenreich Hage arvede efter faderen og døde 1947. Hans enke Thyra Konow drev godset videre til 1963.
1963-	Sønnen Daniel Friedenreich Hage drev godset videre.

Godsejer Peter Anton Alfred Hage